NFH på besøg i Mønshallen

Håndboldfest på Møn

I samarbejde med Møns Bank arrangerer Møns HK træningskamp for NFH.

Mestrene fra NFH varmer op til næste sæson med en træningskamp mod Roskilde onsdag den 9. august

Der er lagt op til en sand fest, når Møns Bank i anledning af sit 140 års jubilæum inviterer på håndbold i Mønshallerne i samarbejde med Møns Håndboldklub.
– Vi er stolte af at kunne præsentere de nylige DM-vindere her på Møn, siger marketingchef Susanne B. Jensen fra banken. Pigerne fra Nykøbing F møder Roskilde i en træningskamp, som uden tvivl kommer til at byde på intens håndbold.
NFH besejrede København med 27-25 ved finalen den 27. maj i Arena Næstved og blev dermed Danmarksmestre i håndbold.

Højt niveau
Også Ulla Røngaard, formand for Møns Håndboldklub, er stolt.
– Det er dejligt, at NFH har lyst til at stille op til sæsonens første træningskamp her på Møn, ikke mindst ovenpå deres flotte DM-sejr, siger hun.
Kampen bliver også et goddag til NFHs nye træner, Jakob Larsen, som i sidste sæson førte GOG’s ligaherrer til en flot bronzemedalje og kvalificerede holdet til Pokalfinalen.
– Jakob har tidligere trænet dameliga og har selv spillet på allerhøjeste niveau, tilføjer Ulla Røngaard.
Derudover bliver det et møde med flere nye spillere, som starter i NFH efter sommerferien.
Kampen spilles i Mønshallerne onsdag den 9. august kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 18.00, og der er 500 pladser efter først-til-mølle princippet (400 siddepladser og 100 ståpladser).
Billetter á 75 kr. købes her

Yderligere oplysninger:

Marketingchef Susanne Bille Jensen,
tlf. 55 86 15 16

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *